Lindormen.
Omkring Hødum kirke i Thy lå engang en Lindorm. Den blev større og større og kunne til sidst nå 7 gange rundt om kirken. Al kirkegang var umulig, og hverken ild eller stål bed på den. Så opfødte man på herregården Irup i syv år en tyrekalv med sødmælk. Det blev en vild krabat, og den gjorde det med noget besvær af med Lindormen, men mistede selv livet. Under restaurering af kirken 1954 fandt man i forbindelse med stolpehuller fra en trækirke denne sten, hvor der på undersiden var et billede af Thor og Hymer, der fisker efter Midgårdsormen. Måske går sagnet helt tilbage til dette 6-700 år gamle billlede.

Fotograf Ole Hein Pedersen. Fotografi i 3 generationer. Tlf 20 32 66 60

Nørre Allé 44 B, 8000 Århus C. e-mail ole@3generationer.dk